Tomatsuppe med mascarpone

Tilberedning

Hak løg, porrer og hvidløg og sauter dem ved lav
varme i olivenolien, indtil grønsagerne bliver bløde.
Riv gulerødderne og kartoflerne og kom dem i gryden.
Sauter videre i 5 minutter. Kom herefter bouillonen i
og tilsæt tomatpuré, tomaterne, som er blevet skåret i
stykker, og eventuelt finthakket rød chili.

Lad suppen simre i 20 minutter. Tilsæt mascarpone,
lidt ad gangen. Hvis du ønsker en mindre tung suppe,
kan du nøjes med 100 g mascarpone. Tag suppen af
varmen og blend med en stavblender, indtil den har
fået en cremet konsistens. Smag til med salt og peber,
basilikum og oregano.

Suppen serveres med lækkert brød til.

Ingredienser

(10-12 personer)
½ dl olivenolie
2 løg
5 porrer
3 fed hvidløg
5 gulerødder
5 kartofler
2 kilo modne tomater eller eventuelt 8 dåser flåede tomater
200 g koncentreret tomatpuré
2½ liter grønsagsbouillon
250 g Galbani Mascarpone
Salt og peber
1 bundt frisk basilikum og oregano
Eventuelt 1 frisk rød chili
Cookie Settings