Sprøde ruller med brie, spidskål og persille

Tilberedning

Kom olien i en varm wok eller sauterpande, og sautér spidskål og persille i 30 sekunder, så det bare lige falder lidt sammen. Smag til med hvidløg, salt og peber. Lad fyldet køle lidt af. Vend brien i fyldet.

Tag et ark dej ud på bordet, pensl det let med sammenpisket æg/helæg langs alle fire kanter, og læg herefter 1-2 spsk. fyld i midten. Fold begge dejsiderne ind over fyldet, så de lukker til. Rul dernæst forårsrullen stramt sammen, og luk med lidt æg til sidst, så du er sikker på, at rullen ikke går op under stegning. Fyld og rul alle rullerne på samme måde. Fritér dem i 160° varm olie i 2-3 min.

Kom kun 4-5 ruller i ad gangen, og tag dem op med en hulske, efterhånden som de bliver gyldne og sprøde. Læg rullerne til afdrypning på et stykke køkkenrulle og drys med salt. Server dem varme som en lille snack, evt. med soja og sursød chilisovs til at dyppe i.

Ingredienser

(15-20 stk.)
1 spsk. olivenolie
½ spidskål, fintsnittet
1 bundt bredbladet persille, fintsnittet
1 fed hvidløg, hakket
Havsalt og friskkværnet peber

100 g Président Brie
15-20 ark forårsrulledej
1 æg eller 55 g helæg
1 l rapsolie eller olivenolie til fritering
Cookie Settings