Spinattærte med ricotta

Tilberedning

Rul dejen ud og læg den i to tærteforme og prik den
lidt med en gaffel. Skær eventuelt overskydende
dej bort, men gem det. Forbag dejen i ovnen i 5-7
minutter ved 200°.

Vask spinaten grundigt, hæld vandet fra og tør den
lidt i et rent viskestykke. Bland spinaten med ricottaen
og resten af ingredienserne. Smag til med salt
og peber og fyld blandingen i formen.
Hvis du har lidt dej i overskud, kan du rulle den ud
igen og skære nogle strimler på cirka 2-3 cm, som bruges til pynt oven på tærten. Pensl til sidst eventuel overskydende dej med
æggeblomme, og sæt tærterne i en forvarmet ovn
ved 190° i cirka 40 minutter.

Køl tærterne af før servering. Pynt den med
finthakket frisk oregano eller merian.

Ingredienser

(10 personer)
2 ruller tærtedej
1 kg babyspinatblade
500 g Galbani Ricotta
100 g friskrevet parmesan
40 hakkede soltørrede tomater i olie
8 æg + 2 æggeblomme til pensling
Salt og peber
½ bundt frisk merian eller oregano
2 tærteforme
Cookie Settings