Spaghetti med svampe

Tilberedning

Kog pastaen al dente. Lav saucen imens: Sauter løg i olien til det er klart. Tilsæt hvidvin, rør et øjeblik til væden er reduceret. Tilsæt svampene og sauter i ca. 5 minutter. Hæld fløden i og lad det tykne. Rør Prima Donna, smør og persille i. Smag til med havsalt og peber. Vend saucen forsigtigt med den nykogte spaghetti. Pynt med brøndkarse og flager af Prima Donna.

Ingredienser

(10 personer)
800 g spaghetti eller fettucine
1 1/2 løg, finthakket
Olivenolie
Et stænk hvidvin
250 g blandede svampe, skåret i tykke skiver
5 dl madlavningsfløde
150 g Rød Prima Donna, revet
50 g smør
Frisk persille, hakket
Havsalt
Friskkværnet peber
Brøndkarse
Lidt Prima Donna i flager til pynt
Cookie Settings