Pizza med gorgonzola, radicchio og parmaskinke

Tilberedning

Flæk radicchiohovedet på langs, fjern det hvide
hjerte og skær salaten i skiver. Læg salaten i
vand i ca. 1/2 time, det tager lidt af den bitre
smag. Tør salaten i et rent viskestykker og tag
lidt fra til pynt.

Svits radicchio på en pande i lidt olivenolie.
Smag til med salt og peber. Fordel den svitsede
radicchio på de udrullede pizzabunde. Dup mozzarellaen
tør og skær den og gorgonzolaen i mindre stykker. Fordel osten på pizzabundene,
drys friskkværnet peber og lidt chilipulver på.

Bag pizzaerne ved 200o midt i ovnen i ca.
12 minutter. Flyt derefter pladen til nederste
rille, og giv dem yderligere 2 min. Så bliver
bunden sprød.

Tag dem ud når de er gyldne.
Hæld lidt olivenolie på pizzaerne, fordel parmaskinken
og pynt med rucola.

Ingredienser

(10 personer)
2 1/2 store radicchio salathoveder
Salt og peber
Olivenolie
10 stk. pizzabunde (eller lav dejen selv)
600 g Galbani Mozzarella
375 g Galbani Gorgonzola Intenso
Lidt chilipulver
400-500 g parmaskinke (eller pancetta)
2 bakker rucolasalat
Cookie Settings