Pizza-duo

Tilberedning

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og olie. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt til dejen er fin og jævn. Læg dejen i en smurt skål og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Dejen skal hæve et lunt sted til dobbelt størrelse.

Hak halvdelen af basilikumbladene, kom dem i tomatsaucen og krydr med salt og friskkværnet peber. Grill squashskiverne på en grillpande eller i ovnen til de har gode grillstreger.

Forvarm ovnen til 240°. Del dejen i to. Drys bordet med lidt mel og rul hver del dej ud til en firkantet plade med en kagerulle. Læg dejen på et stykke bagepapir på en bageplade. Spred et tyndt lag tomatsauce over dejen. Dæk halvdelen af pizzaen med parmaskinke, grillet squash og oliven. Dæk den anden halvdel med friske tomater og mozzarella. Drys revet Prima Donna over hele pizzaen.

Bag pizzaen i ca. 12 minutter (eller ifølge instruktionerne på pakken, hvis du bruger færdigkøbt pizzadej). Tag pizzaen ud af ovnen, og hæld nogle dråber hvidløgsolie over. Drys med resten af den friske basilikum.

Ingredienser

(2 GN bageplader)
Pizzadej:
1 pakke gær
3 ½ dl lunkent vand
1 spsk olivenolie
1 spsk salt
500 g hvedemel f.eks. type ”00”

Tomatsauce:
25 g frisk basilikum
1 glas tomatsovs (passata)
Salt og friskkværnet peber

1 squash, skåret i skiver
150 g parmaskinke
100 g grønne oliven uden sten, skåret over på midten
4 store tomater, skåret i skiver
250 g frisk mozzarella, skåret i skiver
200 g Prima Donna, revet
3-4 spsk hvidløgsolie
Cookie Settings