Omelet med gedeost

Tilberedning

Pisk æggene sammen med mælken og krydr med salt og peber. Varm det meste af smørret op på en pande og sauter spinaten let, krydr med karry. Tilsæt æggemassen, vend den nu og da til den er let stivnet og fast i bunden.

Tilsæt gedeosten i brud og fold omeletten sammen, så den kun fylder halvdelen af panden. Tilsæt det sidste smør og steg omeletten færdig til den er gylden i bunden og fast. Vend den over på et fad og server med rugbrød eller top fx med lynristede svampe, spæde spinatblade og finthakkede skalotteløg.

Tip:
Skal du lave en stor portion, kan du bage æggemassen i ovnen.

Ingredienser

(1 person)
2 æg eller 110 g helæg
2 spsk. mælk
Salt og peber
1-2 spsk. smør

25 g renset spinat
1 knsp karry
35 g Président Palet de Chèvre, brud

Rettens oste

Cookie Settings