Kompot af tørrede figner, honning, stjerneanis og rødløg

Tilberedning

Pil og halver rødløget og snit det i helt fine skiver. Skær fignerne med skræl ud i grove tern. Kom honning og stjerneanis i en gryde, sæt det på komfuret ved middel varme, og lad honningen blive varm og karamelliseret. Tilsæt løg og figner, drys med lidt salt og peber, og lad det hele karamellisere i honningen et par min., uden det brænder på. Tilsæt eddike, og lad det koge ind i løg og figner, indtil du har en tæt kompot.

Tag kompotten af varmen, og lad den køle af. Kom den i et glas, og servér til osten.

Ingredienser

(1 glas)
1 rødløg
10 tørrede figner
3 spsk. honning
2 stjerneanis
Salt og peber
½ dl æbleeddike

Rettens oste

Cookie Settings