Friteret brie med kompot af havtorn og gulerod

Tilberedning

Skær brien ud i 10 lige store trekanter, og vend dem herefter i mel, æg og rasp. Gør det to gange, så du er sikker på, at paneringen er tæt og ensartet. Kom olie i en gryde, og varm den forsigtigt op til ca. 150-160 °. Kom de panerede briestykker ned i olien, og fritér dem i ca. 1-2 min., til de er flot gyldne og sprøde udenpå og varme og cremede i midten. Tag trekanterne op af olien, og læg dem på et stykke køkkenrulle
for at suge evt. overskydende olie.

Servér de lune, sprøde oste med kompot af gulerod og havtorn.


Gulerod-/havtornkompot:
Kom havtornbær i en skål, og drys med sukker. Lad dem stå i 15-20 min. Kom gulerodstern op i en gryde med lidt olie, og sautér dem ved lav varme i 1-2 min. Tilsæt herefter havtornbær og sukker, eddike, lidt salt og resten af olien. Lad det hele koge i 8-10 min. ved lav varme til en tæt kompot. Tag gryden af varmen, og lad kompotten stå et øjeblik. Smag den evt. til med lidt ekstra eddike og sukker, og kom den i en skål.

Tip:
Kompotten kan sagtens laves i en større mængde og kommes på sylteglas og bruges på et senere tidspunkt.

Ingredienser

(10 personer)
500 g Président Brie
Hvedemel
3 æg, sammenpisket eller 150 g helæg
Rasp
1 l rapsolie eller olivenolie til fritering
Gulerod-/havtornkompot:
100 g havtornbær (frosne)
75 g sukker
3 gulerødder, små tern ca. ½ x ½ cm
2 spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. æbleeddike
Salt

Rettens oste

Cookie Settings